Fremstillingsprocessen af ferrosilicium
Jern er en ferrolegering, der består af jern og silicium. Ferrosilicium er en jern-silicium-legering fremstillet af koks, stålskrot, kvarts (eller silica) som råmateriale og smeltet i en elektrisk ovn. Da silicium og oxygen let syntetiseres til siliciumdioxid, bruges ferrosilicium almindeligvis i stålfremstilling som et deoxideringsmiddel, og fordi SiO2 afgiver meget varme, når det dannes, er det også en fordel at hæve stålets temperatur, mens det afoxideres. Samtidig kan ferrosilicium også bruges som et legeringselement til at slutte sig til midlet, der er meget udbredt i lavlegeret konstruktionsstål, fjederstål, lejestål, varmebestandigt stål og elektrisk siliciumstål, ferrosilicium i produktionen af ferrolegeringer og kemikalier industri, almindeligvis brugt som reduktionsmiddel.
Silicium (kendt som Si i Taiwan og Hong Kong) er et kemisk grundstof, hvis kemiske symbol er Si, tidligere kendt som Si. Det har et atomnummer på 14 og en relativ atommasse på 28,09. Det har to isomorfer, amorf og krystallinsk, og isomorferne er amorft silicium og krystallinsk silicium. Det er et metalloid element af gruppe IVA i det periodiske system.
Krystallinsk silicium er stålgrå i farven og amorft silicium er sort i farven, med en densitet på 2,4 g/cm3, et smeltepunkt på 1420 grader og et kogepunkt på 2355 grader. Krystallinsk silicium er en atomisk krystal, hård og skinnende, med halvledende egenskaber. Silicium er kemisk aktivt og kan kombineres med ilt og andre grundstoffer ved høje temperaturer. Det er uopløseligt i vand, salpetersyre og saltsyre, men opløses i flussyre og lud og bruges til at lave legeringer som ferrosilicium og siliciumstål. Silicium er ekstremt udbredt i naturen og indeholder omkring 27,6 procent af jordskorpen, hovedsageligt i form af siliciumdioxid og silikater. Krystallinsk silicium er mørk sort-blå, sprød og en typisk halvleder. Det er kemisk meget stabilt. Ved stuetemperatur er det svært at reagere med andre stoffer end fluorbrinte.
