Effekten af silicium
Silicium forekommer i naturen i store mængder som silikat og kvarts. Hvis kulstof er det vigtigste element, der udgør den levende verden, silicium er det vigtigste element, der udgør jordens mineralske verden.
Den overflod af silicium i jordens skorpe er 27,7%, ranking anden blandt alle elementer. Det mest udbredte element i jordskorpen er siliciumdioxid SiO2 dannet ved en kombination af ilt og silicium, der tegner sig for 87% af den samlede masse af jordens skorpe.
Jorden, stenen og sandet under vores fødder, mursten, fliser, cement, glas og keramik, som vi bruger, disse er alle forbindelser af silicium, som vi støder på i vores daglige liv. Silicium er et allestedsnærværende, allestedsnærværende element.
Forskellen mellem monokrystallinsk silicium og polykrystallinsk silicium er, at når det smeltede monokrystallinske silicium størkner, er siliciumatomerne anbragt i mange krystalkerner i diamantgitteret. Hvis disse krystaller vokser til korn med samme orientering på krystaloverfladen, dannes monokrystallinsk silicium. Hvis disse kerner vokser til korn med forskellige retninger, dannes polysilicium.
Silicium har krystallinske og amorfe allotropes. Krystallinsk silicium er også opdelt i monokrystallinsk silicium og polykrystallinsk silicium, som alle har diamant gitter, hård og sprød krystal, med metallisk glans, kan lede elektricitet, men ledningsevne er mindre end metal, og stiger med stigningen i temperaturen, med halvleder egenskaber. Krystallinsk silicium har et smeltepunkt på 1410C og et kogepunkt på 2355C. Tæt amorf silicium er et sort-gråt pulver.
