Den kemiske affinitet mellem silicium og ilt er så stor, at ferrosilicium anvendes som deoxideringsmiddel (nedbrydningsdeoxidisering og diffusionsdeoxidisering) i stålindustrien. Bortset fra kantet stål og halvdrapet stål bør siliciumindholdet i stål ikke være mindre end 0,10%. Silicium danner ikke carbider i stål, men eksisterer som en fast opløsning i ferrit og austenit. Silicium spiller en vigtig rolle i forbedring af styrken af fast opløsning og hastigheden af koldbearbejdning og hærdning, men det reducerer stålets sejhed og plasticitet. Indflydelsen på stålhærdbarhed er medium, men kan forbedre stålhærdningsstabilitet og oxidationsbestandighed, så ferrosilicium anvendes som legeringsmiddel i stålindustrien. Silicium har også højere modstand, dårligere varmeledningsevne og stærkere magnetisk ledningsevne. Der er en vis mængde silicium i stål, som kan forbedre permeabiliteten af stål, reducere hysteresetab og virvelstrømstab. Elektrisk stål indeholder 2% ~ 3% Si, men kræver lavt titanium- og borindhold. Tilsætningen af silicium i støbejern kan forhindre dannelsen af carbid og fremme udfældning og sfæroidisering af grafit. Siliciummagnesiumjern er et almindeligt sfæroidiserende middel. Ferrosilicium indeholdende barium, zirconium, strontium, vismut, mangan, sjælden jord osv., Anvendt som indavlsmiddel ved produktion af støbejern. Højt siliciumjern er et reduktionsmiddel til fremstilling af ferrolegering med lavt kulstofindhold i ferrolegeringsindustrien. Ferrosiliciumpulver indeholdende ca. 15% silicium (partikelstørrelse< 0,2="" mm)="" anvendes="" som="" et="" vægtforøgende="" middel="" i="" tung="" medium="">
